onsdag den 5. oktober 2011

Her er historien

Det hele startede lørdag d. 1 oktober.

Jeg skulle til 18års fødselsdag om aftenen ved min veninde Sofie. Jeg havde haft det som jeg plejede med mit hoved i løbet af dagen. Men stædig som jeg er, ville jeg afsted. Derfor kom min ven Gowtham og hentede mig ved 19.30-tiden. Vi kørte ud til festen, som var i Abildå (cirka en halv time væk). Jeg lå på bagsædet hele vejen og da vi kom derud, kunne jeg godt fornemme at det ikke ville blive en succes. Vi gik ind til festen, men efter et kvarter var jeg nødt til at gå ud fra festen og ud på toilettet. På vej derud, gennem en gang, var jeg ved at falde og gik i ind i ting, fordi jeg blev følelsesløs i mine ben. Jeg kastede mig selv ud på badeværelsesgulvet og begyndte at se underlige farver i luften. Jeg fik et hovedpineanfald. Da anfaldet var nogenlunde ovre greb jeg telefonen og sendte en heytell til min veninde Mette om at jeg bare var træt af det hele og bange for at ringe til mine forældre om at blive hentet. Fordi jeg følte mig dum og egoistisk. Mette overbeviste mig om, at jeg skulle ringe, hvilket også var klogt gjort. De kom begge efter mig, og jeg blev liggende på toilettet. Efter en halv time kunne jeg høre en stemme råbe: Hvor er Emilie henne? Det var min far.
Jeg farede op fra gulvet, låste døren op og slog armene om ham. Jeg begyndte straks at hyle over situationen og undskyldte mange gange. Jeg lagde mig på bagsædet og kunne stadig se underlige ting med øjnene. Dér begyndte jeg at få mistanke til nogle meget stærke piller jeg tager, som hedder Fortamol. Jeg har ikke taget dem mange gange før, men havde taget dem inden festen.

Jeg kom hjem i min seng og havde det nogen lunde. Men så var det egentlig der det hele begyndte sådan rigtigt.

Jeg vågnede kl. 02.30 og havde virkelig ondt i hovedet. Jeg plejer altid at kunne ligge mig ned også går det lige. Men ikke engang det kunne jeg. Jeg hentede mig mor, som lagde sig ind med mig. Jeg havde koldsved og prøvede de underligste stillinger for at undslippe hovedpinen. Jeg skiftedes med at have koldsved og at fryse. Ja også brækkede jeg mig.. Efter at have haft det sådan i en time var jeg helt udmattet. Jeg lagde på ryggen i fodenden af min seng og skulle endnu engang kaste op, så gik jeg i kramper. Min far ringede til ambulancen som nåede frem efter 10 min. Jeg var rimelig væk der, men jeg kan huske, at der var 5 ambulancefolk, og jeg blev stukket i hånden, imens jeg stadig var i min seng, også blev jeg båret op på en båre og ud til ambulancen. Så kørte ambulancen ud til en eller anden flyveplads hvor en helikopter skulle have fløjet mig til Århus, men det var for tåget til det. Så de blev nødt til at køre mig og de kørte med 150 km/t! Jeg fik noget smertestillende i ambulancen og havde det meget bedre.

Da vi ankom til Århus blev jeg kørt op på intensiv og den normale procudure som man skal igennem der. Så skulle jeg fortælle om min hovedpine og derefter have en CT-scanning. Scanningen viste ikke noget og lægen skulle derfor snakke med en anden læge, som er specialist indenfor det med at have vand i hovedet (hydrocephalus). Han havde hørt om min situation og troede at jeg havde et for lavt tryk i hjernen. Derfor skulle jeg have lavet en trykmåling.

Det foregik kun under lokalbedøvelse og jeg var pisse bange for det, så jeg blev godt skæv på et eller andet. Jeg opfattede i hvert fald ikke spor meget. De barberede et ordentlig stykke midt på hovedet af mig og skar op og borede et hul gennem mit kranie. Der førte de trykmåleren igennem, som man kan se på billedet.


 Jeg var koblet til denne computer, hvor man kunne se en kurve over trykket i min hjerne.

 Den sorte ledning går fra mit hoved og over til computeren



Trykmåleren skulle være i i et døgn og jeg følte mig som en teletubbies. For det lignede at der stak en antenne lige op.
Det blev mandag og jeg skulle have den ud. Jeg var pissebange - for det var uden nogen form for bedøvelse. Der gik også en halv time før jeg gav min læge lov. Det var virkelig en underlig følelse og bagefter fik jeg lov til at se skruen. Det var syret at tænke på at den havde været i mit hoved! Men det gjorde ikke ondt af få den ud. Lægen kunne hurtigt aflæse at mit tryk i hjernen ikke var normalt. Det normale tryk skal ligge mellem 0-5 og min havde været helt nede på -20.


Og det er fordi, at mit dræn drænner for meget. Og pga. min første operation, må jeg først blive opereret når det er helet, cirka en uge, så jeg skal opereres d. 14.

Min nye operation går ud på, at jeg skal skæres op ved halsen, ind til mit dræn, som jo sidder fra hovedet, gennem halsen og ned i maven, også skal de skære drænnet i to dele og koble det sammen med en ny ventil, som skal regulere væsken i hovedet sådan, at der ikke løber så meget igennem, som der gør nu. Ventilen har 40 indstillinger og det kan tage noget tid inden man finder den som passer præcis på mig. Og det er ikke engang helt sikkert at det virker, det tror jeg dog på!

Nu vil jeg gerne være rask igen og leve mit liv normalt, som jeg ikke har kunnet gøre i langt tid fordi ingen læger tog min hovedpine seriøst. Men det er en hel anden diskussion...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar